Åbent brev til kulturministeren
6.feb. 2002
Trykt i Berlingske
28.feb.2002 i redigeret og forkortet form
Kære Brian Mikkelsen,
Der spares i regeringen,
og med mere eller mindre automatik er der pålagt besparelser på
stort set alle områder. Tilskudsordningerne rammes hårdest med nedskæringer
på 15%. Indenfor musiklivet frygter vi nu en truende nedlæggelse
af en lang række af de professionelle danske ensembler, der frem til nu
har modtaget et lille men dog essentielt driftstilskud fra Statens Musikråd.
Hvis dette scenario bliver til virkelighed, risikerer man ikke bare at amputere
væsentlige dele af det danske musikliv - man nedbryder også et nøglemiljø
for vækst og udvikling, med alvorlige følger.
I praksis betyder besparelserne at det traditionelle, etablerede musikliv stort
set går fri, mens det nye, dynamiske og spændende risikerer at blive
kvalt. Vi kan betragte dette som en ikke tilsigtet konsekvens af, at man er
nødt til at spare hvor det teknisk kan lade sig gøre. Men i betragting
af at der allerede i forvejen er et grelt misforhold i støttens fordeling
mellem musikkens forskellige områder, kan dette truende scenario ikke
stiltiende accepteres. Jeg opfordrer dig som kulturminister til at være
opmærksom både på de professionelle ensemblers akut truede
situation, men også på den centrale rolle ensemblerne bør
spille i et fremtidigt nyt støttesystem.
ENSEMBLERNES ROLLE I DET DANSKE MUSIKLIV
De ca et halvt hundrede ensembler der modtager penge fra Musikrådet er
blevet støttet med uhyre små beløb - fra 10-20.000 kr om
året op til ca. 500.000 for et par af specialensemblerne. Trods disse
små ressourcer danner ensemblerne en dynamisk og nyskabende elite, hvis
betydning for dansk musikliv næppe kan overvurderes.
Hvis den nye regering vælger at udbygge og forbedre ensemblestøtten,
kan man skabe radikale og perspektivrige forbedringer - for meget få penge!
Og dette på et område der i årevis er blevet forsømt
og overset af den gamle regering. For sandheden er jo at en lang række
af disse ensembler for længst burde have være sat på en fastere
finansiering, og at hele området er et offer for Musiklovens manglende
flexibilitet og tilpasningsevne.
Men med de besparelser Musikrådet nu er sat til at administrere har bedømmelsen
i musiklivet været , at det bliver ensemblerne der skal beskæres
og måske sætte livet til. Det er desværre også det som
Statens Musikråd i disse dage lægger op til.
Ensemblerne dækker et gigantisk repertoireområde, der for størsteparten
slet ikke dyrkes af den statsstøttede del af musiklivet - primært
de fem landsdelsorkestre, Det Kgl. Teater og Den Jyske Opera. Vi taler her om
vigtige dele af den danske kulturarv: middelalder- og renaissancemusik, de store
barokværker samt orkestermusik frem til 1800 på originalinstrumenter,
nyere musik for mindre ensembler, verdensmusik, fusionsmusik, etnisk musik ,
jazz og meget mere.
Ensemblernes arbejde har været helt afgørende for mangfoldigheden
og fornyelsen i det danske musikliv. Med ildhu og entusiasme er de seneste strømninger
indenfor både ny og tidlig musik blevet introduceret i Danmark, for til
sidst at danne en for de fleste selvfølgelig del af det danske musikliv.
Og på trods af at de nye repertoireområder aldrig er blevet integreret
i musikloven, har miljøet trods alt formået at overleve, hjulpet
af private fonde og egen entusiasme, og også betalt prisen i form af udbrændte
administratorer og underbetalte eller gratisarbejdende musikere, dirigenter
og komponister.
Men med den nye regerings nedskæringer af tilskudsordningerne drejer det
sig ikke mere om kun at kunne mestre svære arbejdsbetingelser - nu trues
hele dette kreative miljø på livet, og mange af ensemblerne risikerer
total udslettelse. Vi nægter at tro på at netop dette er regeringens
ønske - simpelthen fordi besparelsen er uden betydning, mens de langsigtede,
også økonomiske, tab ved at forarme eliten i det danske musikliv
er betragtelige.
FØDEKÆDEN OG
KULTUREN SOM NØDVENDIGHED
- Der tales gerne og meget om musikkens fødekæde. For de mest talentfulde,
nysgerrige og dynamiske unge kunstnere går vejen ikke direkte fra konservatoriet
til en fast stilling i et orkester. Vejen går over deltagelse i et dynamisk
og kreativt miljø af klassiske og rytmiske ensembler, og derfra gerne
videre ud i det internationale musikliv. Ensemblerne er vækstbeddet for
de store danske talenters succes på verdensplan - både inden for
den klassiske og den rytmiske musik - og med tiden også blandingsformer.
Safri Duo er det seneste eksempel.
- Kulturen er noget
af det der skaber et lands identitet - giver stolthed og et ansigt udadtil.
Palle Mikkelborg, Niels Henning Ørsted P., Inger Dam-Jensen og Henriette
Bonde-Hansen - de kommer ikke ud af intet. De har fået udfordringer og
muligheder i ensemblemiljøet, hvor kravene, ambitionerne og drømmene
er på højeste niveau, men hvor lønnen er lav og omstændighederne
små.
- Det er en kendsgerning at et bredt og levende kulturliv, der ikke nødvendigvis i sig selv giver overskud for de involverede, via omkringliggende aktiviteter koblede til turisme, festivals, pladeudgivelser etc., skaber arbejde og indtægter til mange mennesker. Vi ved også at et levende kulturliv er et væsentligt aktiv for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. København har lige nu et sådant levende og attraktivt kulturliv - men bliver det ved?
- Ensemblerne forvalter
og levendegør en kulturarv der falder udenfor de etablerede, statsstøttede
institutioners repertoireområde, som de facto primært dækker
opera og symfonimusik fra ca 1770-1910 - et relativt smalt område.
- Ensemblerne er en fødekæde til fremtiden, og de sørger
for at udvikle og varetage kompetencer der ellers er forsømt i Danmark.
Dette gælder ikke mindst den tidlige musik, hvor det internationalt forlængst
er en selvfølge at fremføre fx. Bach på originalinstrumenter.
Årevis af hårdt idealistisk arbejde har betydet at man nu i Danmark
har sangere der kan synge renaissance, og en gruppe musikere der kan spille
på barokkens originalinstrumenter - dog ikke flere end at der stadig må
importeres folk fra Holland, Sverige, England og Tyskland hver gang der skal
spilles barokmusik på internationalt niveau i Danmark. Manglende kendskab
til opførelsespraksis gør også at vores unge studerende
i stigende omfang kommer til kort i den internationale konkurrence.
Denne regering bør støtte eliten, den bør støtte
idealisme og villighed til at tage økonomiske risici, den bør
støtte initiativ, nytænkning og ikke mindst ambition om at opretholde
et internationalt niveau på alle områder i Danmark - alt det ensemblerne
repræsenterer i musiklivet. Det er ikke bare et anstændighedskrav
i et kultiveret land - det er også en god økonomisk investering.
Kunstnere og musikere bidrager qua deres arbejde med uvurderlige ting som attraktionskraft
i en region, international anseelse og synlighed, for at bare at tage nogle
eksempler.
Til sidst betyder kultur meget for rigtig mange af dem der bliver kaldt "almindelige
mennesker" - det ved vi alt om, os der møder vores publikum live
til daglig!
VI HAR BRUG FOR DIN HJÆLP
Jeg håber at du som kulturminister sammen med regeringen vil genoverveje
de forestående besparelser, og fremover være opmærksom på
tilskudsordningernes nøglefunktion i det danske kulturliv. Statens Musikråd
står i en ualmindelig vanskelig situation. Det er småpenge i der
skal spares, men disse penge er livsafgørende for de pågældende
grupper. De holder tingene sammen og tillader kontinuitet og elementær
planlægning i virksomheden. Hvad danske ensembler har kunnet præstere
frem til nu på disse stramme betingelser er faktisk forbløffende,
og "afkastet" af statens investering må siges at have været
højt. Det er derfor sjældent malplaceret at spare her. Jeg opfordrer
dig derfor til at sikre at besparelser på musikkens tilskudsordninger
ikke på en urimelig måde rammer de i forvejen underfinansierede
og hårdt prøvede ensembler. Jeg mener at den nuværende støtte
til ensemblerne ikke bare skal opretholdes. Jeg er overbevist om at mere støtte
til eliten af det frie danske musikliv - ensemblerne - er den mest hensigtsmæssige
og perspektivrige, og i længden den mest lønsomme, fornyelse af
kulturpolitikken som du ville kunne bidrage med. De bedste hilsener
Bo Holten
Komponist, dirigent og kunstnerisk leder af
Vokalensemblet Musica Ficta