|
|
Tingelingelater
fra Tordenskjolds soldater
EXLCD 30062
· 1997
21 børnesange arrangeret af nulevende komponister
Medvirkende
komponister / indhold
Bo Holtens kommentarer til arrangementerne
Musica
Ficta
Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor
Musiker:
Lotte Toftemark, klaver , Fuzzy,
klaver
Frederik Lundin,
fløjte, sopransax, tenorsax m.fl.
Kunstnerisk ledelse: Bo Holten
Producer & teknik: Jesper Jørgensen (17: Fuzzy)
Indspillet i Kastelskirken 29-30. sep & 1-2. okt. 1997
Coverdesign: John Ovesen
Musica
Ficta www.ficta.dk
Tilbage
til CD'er / Børn
Tilbage til CD'er / Specielt
Back
to Discography · (English site)
|


|
| |
Idéen
bag Tingelingelater:
Ideen
til denne plade opstod fordi jeg i disse år selv har små
børn. Mange børnesange der udgives har et poppet præg,
og jeg synes det kunne være sjovt at få de klassiske børnesange
frem i gode og originale arrangementer, der samtidig satte sangene i
nyt lys. Hvad var da mere naturligt end at spørge mine komponistkolleger
om de havde lyst til at være med? Jeg udvalgte en liste på
ca 2o sange og sendte den rundt. Og det viste sig at interessen for
at være med var overvældende. Alle havde forkærlighed
for en eller anden bestemt sang, som mirakuløst viste sig ikke
at være den samme!
Og jeg skal love for at det er karakteristiske arrangementer, der er
kommet ud af det. Næsten endnu stærkere end i mange kompositioner
tegner komponist-profilerne sig, siet gennem en af de kendte sange.
Fra starten har det været meningen at det skal være en plade
for børn. Så børn skulle synge på pladen sammen
med mit kor Musica Ficta. Vi allierede os derfor med Magrethe Enevold
og hendes dygtige "Konservatoriets Børnekor". Og interessen
for at arrangere for dem i kombination med det voksne kor, i enkelte
tilfælde i kombination med instrumenter, har tydeligvis virket
meget inspirerende på alle komponisterne.
Denne udgivelse er altså ikke alene en hyldest til de gode gamle
børnesange, men samtidig en stort essay i arrangementskunst.
Vi håber dermed der er bud til alle aldre her, men måske
alligevel især de yngste.
Bo Holten
Bo Holtens kommentarer
til arrangementerne
1) Som i Pelle Gudmundsen-Holmgreens
"Konstateringer" udvides stemmetallet i
"Langt ud i skoven" gradvis fra én til l4 stemmer.
Samtidig er der konstant blanding af to forskellige modi.
2) I Tingelingelater præsenteres
l2 børnemelodier på næsten samme tid. Det kaldes
en "Quodlibet". Bl.a. Tordenskjold i 5-stemmig kanon med tingelingelater
som obligat kontrapunkt.
3) Poul Ruders har skabt en teatralsk/dramatisk
scene af sangens forløb i "Højt
på en gren en krage". As-dur stilles radikalt over
for d-mol i slutningen
4) Anders Nordentoft arbejder med to tempo-lag
i "Verden er så stor så stor".
Børnene synger ubekymret. Mødrene synger bekymret omkring,
og fædrene kommenterer let distanceret.
5) Niels Rosing-Schows
"Lille Peder Edderkop":Serier
af skalaer akkompagnerer, og også middelalderlig hoketus-teknik
bruges. Satsen svinger i slutningen over i mange-stemmig minimal-kanon.
6) En fri indledning har Andy Pape komponeret
til "Hjulene på bussen".
Halvtonemodulationerne opad giver et præg som så kraftigt
dementeres når vi skal ned igen på "Sure frøken
Madsen".
7) I sangen "I en kælder sort som kul"
harmoniserer Sunleif Rasmussen konsekvent
lidt ved siden af melodien, farvet af den store sekund. Tonika nås
næsten aldrig, og sangen får helt ny farve og dramatik.
8) Kurts Larsens
"Gyngen" gynger derudaf i vals,
og giver Fredrik Lundin mulighed for at improvisere over en melodi han
har elsket siden sin barndom.
9) "Bro, bro, brille" bliver
i Per Nørgårds
tolkning til en højdramatisk scene med kæmpe-katastrofe
som resultat. Børne-Edgar-Allan-Poe som han selv siger.
10) Erik Højsgaard med Carl Nielsens
klassiker "Solen er så rød mor"
i lyriske tråde der besøger flere stilistiske universer
undervejs, uden at lade sig mærke med det.
11) Der er mange kineserier i Erik Norbys
"Kejseren af Kinesiens Land".
Hele to komponister (Erik selv og Andy) spiller slagtøj her,
og der er gennemført kanon.
12) De "tre små soldater"
er også blevet en scene, og Fredrik Lundins
harmoniske farvesans fejrer triumfer. Sopranerne er helt oppe og basserne
helt nede.
13) Kenneth Knudsens
"Jeg ved en lærkerede" farves af mærkelige,
forstørrede spring og uventede harmonier. Det er et hemmelighedsfuldt
barn der fortæller!
14) "Per Nilen" fortælles
i Ib Nørholms
arrangement udsøgt raffineret uden brug af børnekoret.
Små "skjulte" dissonanser giver meget karakteristisk
farve, og den kærlige ironi er ikke til at tage fejl af. Ib Nørholm
stårbag
15) Denne svenske melodin "Jeg en gård
mig bygge vil" (Alice Tegnér) skulle selvfølgelig
laves af en svensk komponist, og Stefan Forssén
slår til med slanke, fede harmonier i evig modulation.
16) Jørgen Jersild har udsat tre
af sine egne børnesange til tekster af Halfdan Rasmussen. Børne-Webern
på dansk!
17) I vanlig Fuzzy'sk frodighed løber
associationerne frit (ikke løbsk!) i "Fra
Engeland til Skotland", og strækker hænderne
i flere retninger. Fuzzy spiller selv det hele, undtagen børnekoret,
förstås.
l8) Valget af vokalfarver i de tre små kinesere
er ganske afgørende. Arrangementet er mit eget.
19) "Mæ, mæ lille lam":Quodlibet-genrens
store mester i Norden, Gunnar Eriksson,
har her ladet sig nøje med få melodier, men til gengæld
går de alle i kanon. Der bliver også god plads til Fredrik.
20) Niels Marthinsens
"Rapanden Rasmus" løber virkelig løbsk
her. Det langsomme tempo i sangen bringer passende distance,
medens 74 ænder rapper hjem.
21) Frans Bak siger med "Den lille
Ole" godnat så sødme-fyldt at vi ældre
danskere kommer til at tænke på Inge Åsted. Godnat
til de små!
· Top
|