|
|
Lassusfest
2003-4
En fejring af
senrenaissancens største musikalske geni
1) DEN LETSINDIGE LASSUS
Chansons, madrigaler, moreschi og karnevalssange
2) LASSUS MED POMP
OG PRAGT
Statsmotetter, flerkorsmotetter, tromboner,violiner og stemmer
3) DEN SENE LASSUS
Lagrime
di San Pietro
Læs
mere om koncertprogrammene neden
Koncertkalender
Website: www.ficta.dk
|
|
Mester
Orlando
Lassus er kendt
under mange navne. Han levede årrækker i flere store europæiske
lande og mestrede deres sprog. På italiensk kaldes han Orlando
di Lasso, på fransk Orlande eller Roland de Lassus, tyskerne kalder
ham Lasso, på latin Orlandus Lassus. Han fødtes i fransk-flamske
Mons 1532 og døde i München 1594.
Lassus hører
til de allerstørste komponister. Omfanget alene (over 2000 værker)
er overvældende, men desværre er han bare kendt for nogle
få enkle kompositioner der cirkulerer i korkredse.Det
er for mig indlysende at denne mand fortjener en storslået og
vidtfavnende præsentation her i Danmark. Ved et intensivt forløb
med en række vidt forskellige koncertprogrammer, kan vi i hvert
fald give det danske publikum mere end en smagsprøve på
bredden og genialiteten i hans uvre. Derfor
inviterer Musica Ficta og jeg til Lassus-fest: en fejring af denne senrenaissancens
største musikalske mester. Programmet præsenteres samlet
i København i nov. 2003, og de enkelte progemmer der udover en
række andre steder i landet i løbet af efteråret
2003 og i 2004. (Nu aktuelt: se koncertkalender
)
I vor Lassus-fest præsenterer vi tre af den store renaissancemesters
karakteristiske ansigter:
1) DEN LETSINDIGE LASSUS
Chansons, madrigaler, moreschi og karnevalssange
Den festlige løsslupne unge komponist og sanger, der elskede
at spille Pantalone i Commedia dell'arte forestillinger, som skrev musik
til dans og fest for slet ikke at tale om storladen prisning af alkoholiske
drikke og menneskets meget kødelige tilbøjeligheder. Lassus
var en voldsomt versatil og underholdende brevskriver, på hele
fem sprog som han tvangfrit springer imellem (flamsk, italiensk, fransk,
latin og tysk). Denne forestilling præsenterer den sprudlende
Lassus i både ord og toner, også med anekdotestof fra hans
liv.
2) LASSUS MED
POMP OG PRAGT
Statsmotetter, flerkorsmotetter, zinker, tromboner og stemmer
Her træffer vi komponisten og hans officielle musik. Dobbeltkor
og trippelkor med stemmer og instrumenter der skulle give åndelig
glans til de festligste gudstjenester og verdslig glans til store politiske
begivenheder og manifestationer. Lassus boltrer sig tvangfrit i op til
16-stemmig musik fra alle verdenshjørner på samme tid,
solostemmer vexlende med kor og instrumenter. Komponisten viser sin
formidable sans for klanglig iscenesættelse, lige præcis
hvad der passer til enhver ceremoni.
3) DEN SENE LASSUS
/ Lagrime
di San Pietro Læs mere
I sit sidste leveår helligede Lassus sig kompositionen af 21 syvstemmige
satser, hvoraf de 20 første er tonesætninger af Luigi Tansillo's
"Lagrime di San Pietro". Texterne handler om Sankt Peters
anger over 3 gange at have forrådt Jesus. Disse bodfærdige
texter, der i originalen løber til over 1000 vers, var uhyre
populære i slutningen af 1500-tallet som opbyggelig læsning.
Lassus' 20 tonesætninger viser ham fra sin mest mystiske, bodfærdige,
men samtidig farverige og originale side. Som Beethoven i sine sidste
kvartetter, Mahler i sin 9.symfoni og Wagner i Parsifal sammenfatter
Lassus her et langt musikerlivs erfaringer i en sublim og koncentreret
ytring af stor udtryksstyrke. Som tillæg til de tyve satser har
Lassus selv digtet den latinske slutmotet "Vide homo
"
(Se Mennesket
) som dybt bevægende kroner og afslutter et
formidabelt livsværk i afklaret skønhed og serenitet. Bo
Holten
Projektet er
frem til nu støttet af: Sonning-Fonden,
Gangstedfonden, Kong Christian den Tiendes Fond, Augustinusfonden,Overretssagfører
L.Zeuthens Mindelegat
|