|
|
CD
med Danske madrigaler fra Christian IVs tid
- helt præcis den første indspilning og samlede fremførelse
af Mogens Pedersøns 1.Madrigalbog, trykt 1608 på Naxos/DaCapo.
Madrigal /CD
Madrigalens Europa
-
en rejse gennem sen-renaissancen
I foråret
2001 præsenterede Musica Ficta med en serie på fem koncerter
for første gang i Danmark en dybtgående introduktion til
den avancerede profane sangkultur, som den udfoldede sig i renaissancen.
De danske madrigaler præsenteredes desuden i efteråret 2001
i Paris ved en koncert for Radio France.I repertoiret findes nu en skat
af madrigaler, med de franske og tyske versioner: chansons og lieder,
der kan fortrylle ethvert publikum.
Musica Ficta:
www.ficta.dk
Tilbage
til Madrigal / CD
Back
to Discography ·
(English site)
Billede:
Giraudon: 'Concert champetre'.
|
 |
|
Madrigaler er verdslige sange, og ligesom al anden kunstmusik fra renaissancen
er de primært polyfone. Stemmerne slynger sig om hinanden med
kunstfærdighed og poesi. Madrigalerne skulle bevæge, ophidse
og underholde, og komponisterne tøvede ikke med alle forhåndenværende
midler at illustrere og forstærke tekstens indhold - ned til den
mindste detalje. I modsætning til kirkemusikkens latin møder
vi her blomstrende, morsomme og poetiske tekster på modersmålet.
Den klassiske madrigalform opstod i Italien, og fungerede med al sin
underholdende elegance og letsindighed som en tumleplads for musikalske
eksperimenter og fornyelse. Her udvikledes fx. en friere tonalitet,
kromatik og djærve dissonanser.
Musiklivet var internationalt, og komponister og musikere bevægede
sig fra land til land. Dette forhindrede dog ikke, at især den
verdslige musik udviklede stærke territoriale særpræg.
Madrigalen var et barn af renaissancen, og lignende genrer florerede
mange steder, inspireret bl.a. af humanisternes betoning af teksten.
Madrigalen afslutter middelalderens internationale, polyfone musikkultur,
men er også det første trin mod en ny og mere nationalt
baseret udvikling, der peger frem mod barokken. Vi har valgt at opfatte
begrebet madrigal i bredeste forstand - som en genre der i forskelligartede
udgaver prægede sen-renaissancens Europa.
Vi præsenterer det italienske (fx. Monteverdi), det fransk-flamske
(fx. Crecquillon), det tyske (f.x. Senfl) og det engelske (fx. Gibbons).
Til dette føjes den danske dimension - vores egen renaissancekonge
Christian IV sendte sine bedste musikere ud i verden (Nielsen og Pedersøn),
og de bragte både deres egne og deres mestres nyeste kompositioner
med hjem, og den store Dowland var for en tid gæst ved den danske
konges hof.
Vi er meget glade for at kunne præsentere madrigalen i mange af
dens afskygninger i fem tematiske programmer, da den jo er et højdepunkt
af vokal kammermusik i europæisk kulturhistorie. / Bo Holten
Musica Ficta:
www.ficta.dk · Madrigal
/ CD
|