|
 Ifølge
en af de mange myter om Requiet og Mozarts død blev han
begravet i armod i en massegrav. Billedet her, "Fattigbegravelsen",
hang på Beethovens væg, og viser hvor hurtigt myterne
omkring Mozarts død etableredes. For helt så glemt
og svigtet var han trods alt ikke. Bare nogle få dage efter
hans død opførtes fragmenter af REQUIET ved en mindehøjtidelighed
i Wien, hvor "alle" var tilstede. Det var ikke nemt
at finde nogen der turde eller ville fuldføre værket,
og at det endte med eleven Süßmayr var Mozarts kone
Constanze ikke særlig begejstret for. Resultatet er jo det
velkendte, som iøvrigt klang ved både Napoleons og
Chopins begravelser. Men er Süßmayrs version vellykket
nok?
I
denne nye version har jeg:
-
Brugt de nye forskningsresultater som Richard Maunder og Christoff
Wolff er kommet frem til i de senere år. Dels den nyinstrumentering
som Maunder har stået for, og dels de mange mindre detaljer,
som begge forskeres resultater fører frem til.
- opført værket med tidlige instrumenter og i den
rigtige toneart, som var gængs på Mozarts tid (a=430).
Dette har betydning for klangen hos både sangere og instrumentalister.
- høstet af de senere års heftige debatter om tempo-
og artikulationsspørgsmål samt besætningsstørrelse,
solist- og korplacering som har fundet sted i den internationale
musikpresse.
- løftet de af Süßmayr komponerede dele, Sanctus
og Benedictus, ud af værket og remplaceret dem med tilsvarende
led fra mindre kendte dele af Mozarts kirkemusikalske produktion,
som han iøvrigt også selv greb tilbage til under
kompositionsarbejdet. Således får vi “ægte”
Mozart hele vejen igennem.
Bo
Holten
Projektet
er støttet af Augustinus Fonden og Carlsbergs Mindelegat
for Brygger J.C. Jacobsen
|
