Koncert nr. 3
i Musica Fictas Renaissanceserie

Fræk fransk flerstemmighed

Frans I’s hof i Paris ca. 1540 m.m.
Janequin, Sermisy, Passereau m.fl.

Dirigent: Bo Holten

Rundetaarn 26. marts kl. 20.00

Sangere ved koncert nr. 3:
Malene Nordtorp, Ann-Christine Wesser Ingels, Rie Koch, Søren Tidmand, Ole Hedegaard, Hans-Henrik Raaholt

Tilbage: Renaissanceår & Kalender

Frans I malet af Jean Clouet,ca. 1520 (Louvre)

Den franske chanson udviklede sig med rivende hast i løbet af 1500-tallet. Fra at have været almindelige folkesange, kærlighedssange og smædeviser, afsunget enstemmigt på gade og vej, i stald og i lo igennem det meste af 1400-tallet, kom disse sange mere og mere i hænderne på tidens komponister. Der blev arrangeret vidt og bredt, for det meste to- og trestemmigt. Da chanson-moden bredte sig til andre lande i Europa kom der for alvor gang i produktionen af disse flerstemmige “fine” chansons. Fra slutningen af 1400-tallet og ind i 1500-tallet var det i reglen med fire stemmer. Dog blev det også udbredt med sange for lige stemmer, dvs tre herrestemmer eller tre pigestemmer. Og netop pigestemmer, for på dette tidspunkt kom der blandt mere velstående familier en skik hvor det hørte med til almindelig dannelse at kunne læse noder, og kunne synge med på disse populære chansons, - og kvinderne var ofte med her. Ved de italienske hoffer lærte man sig fransk for at følge med i modedillen med de flerstemmige sange. De ofte vovede og stærkt folkelige tekster blev nu ikke bare arrangeret, men direkte ny-tonesat af tidens fremmeste komponister, og med stærkt iørefaldende melodier. Resultatet: populærmusik når den er bedst, fuld af charme og vokal virtuositet!
Sunget i hver borgerstue, men også ved Frans I’s hof af de royale selv, var disse chansons altså så nær vi kan komme på det der svarer til den bedste populærmusik fra 1900-tallets midte: Enkle men saftige og holdbare melodier, fremført med charme og humor. Frank Sinatra og Bing Crosby på 1500-tallets elegante, franske stils præmisser. Almindelige mennesker sad rundt om bordene i slot eller stue og sang de seneste hits flerstemmigt - fra bladet! Med de nye muligheder for at trykke noder i masse-oplag spredtes de franske chansons af sangskrivere som Janequin og Sermisy med forbløffende hast fra Paris ud over hele Europa.
I anden halvdel af 1500-tallet steg chanson-genren til nye højder. Faktisk havde chansonen selv, sammen med nogle italienske folkesangstyper, været med til at sætte den italienske madrigal på gled, men madrigalens heftige udvikling kom til at virke tilbage på den nu lidt enklere chanson, så denne igen blev mere madrigal-agtig. Og nu var der pludselig 5-, 6- og 7-stemmige chansons med alle slags raffinementer. Digteren Baïf, hvis teorier om “vers mesurée” revolutionerede disse chansons, og vekslende taktarter blev nu ganske almindelige i et forsøg på at efterligne hvad man troede var oltidens græske musik- og tekst-ideal. Chansonen af fx Claude le Jeune og Pierre Certon blev nu til den fineste højkultur for, nu fremme 1600-tallet, at blive udkonkurreret af operaen og den fremstormende barokmusik. Der foreligger omkring hele 10.000 chansons på tryk fra denne periode, hvoraf vi ved vores koncert agter at nøjes med et brudstykke.
Historien om Chanson’en i klingende lyd kan opleves den 26. marts i Rundetaarn. Og her vil vi, for at komme så nær på en autentisk oplevelse af chanson-genren som muligt for et nutidigt dansk publikum, synge nogle af disse stykker i dansk oversættelse. Vi håber på den måde at frækheden og charmen vil fremstå med endu tydeligere styrke. God fornøjelse!


Bo Holten
Website: Musica Ficta · www.ficta.dk